Bliv klogere på coronapas i Danmark

acedenmark
acedenmark

Coronapas spiller en central rolle i genåbningen af det danske samfund. Det er blevet adgangskortet til en mere normal hverdag for danskerne. De åbner nemlig ikke kun op for erhvervslivet, men giver også danskerne mulighed for at deltage i de kulturelle oplevelser, festligheder og sportsbegivenheder, som længe har været savnet.

Hvornår gælder dit coronapas?

Du har tre forskellige muligheder for at få et gyldigt pas.

  1. Du har en negativ coronatest – enten PCR eller Antigen (hurtigtest).

Den hurtigste måde du kan sikre et gyldigt coronapas på, er ved at lade dig teste for COVID-19. Dit pas vil gælde i 72 timer, efter du er blevet testet negativ. Du kan enten bestille tid til en PCR-test eller tage til et af landets hurtigtestcentre. Der er talrige testcentre over hele Danmark, og derfor er der god mulighed for at finde en tid til at blive testet. Hvis du tager en PCR-test, vil du modtage dit svar inden for et par dage. Størstedelen får dog svar inden for 24 timer. Antigen-testen (hurtigtest) giver senest svar en time efter podningen.

  • Du er blevet færdigvaccineret

På nuværende tidspunkt er vaccinationen den mest holdbare måde at sikre coronapasset på. Dit pas vil vise, at du har gennemført vaccinationsforløbet. Det vil træde i kraft to uger efter dit sidste vaccinationsstik – altså når du er blevet færdigvaccineret.

  • Du er tidligere smittet med COVID-19

Hvis du tidligere har været smittet, kan du fremvise en positiv PCR-test som dokumentation for din immunitet. Den positive test vil blive godtaget som coronapas 14 dage efter PCR-testen og vil gælde 180 dage frem.

Hvor kan du bruge dit coronapas i Danmark?

I forsøget på både at vende tilbage til den normale hverdag og fastholde epidemikontrollen, er den gradvise genåbning af Danmark og kravet om coronapas gået i hånd i hånd. I løbet af foråret er der langsomt blevet åbnet op for store dele af Danmark – både erhvervs- og kulturliv. Det kræver blot et gyldigt coronapas. Nedenfor kan du se en liste over nogle af de steder, der er blevet genåbnet, hvor du skal bruge dit pas.

  • Caféer og restauranter: Nu kan du igen tage på café og nyde en god kop kaffe, spise lækker mad på de danske restauranter og drikke en kold øl på bar. Det kræver blot et gyldigt pas og mundbind/visir, hvis du vil indenfor. Der kræves dog ingen dokumentation ved udendørsservering.
  • Kulturelle oplevelser: Det er endnu engang blevet muligt at tage del i den danske kultur, nu da museer, biblioteker og biografer m.v. er genåbnet. Husk dit mundbind/visir og gyldigt coronapas.
  • Sportsbegivenheder: Hvis du har savnet at komme på stadion og støtte dit sportshold, er det også blevet muligt med et gyldigt pas. Husk mundbind/visir.
  • Fitnesscentre og voksenidræt: Nu kan du også komme i landets fitnesscentre igen og deltage i indendørs idrætsaktiviteter for voksne med et gyldigt pas. Husk mundbind/visir.
  • Uddannelsesinstitutioner: På ungdomsuddannelser kræves der to ugentlige tests eller et gyldigt coronapas. På de videregående uddannelser kræves et gyldigt pas. Husk mundbind/visir.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *