Dansk Evalueringsselskab er et fagligt fællesskab og netværk af professionelle og private personer, som arbejder med evaluering, effektmåling kvantitative og kvalitative analyser m.m. Gennem netværket opnår ACE Denmark en række fordele og tilbud, herunder:
Læs mere på hjemmesiden www.danskevalueringsselskab.dk.
ACE Denmark er registreret i det europæiske register for kvalitetssikringsorganisationer EQAR (The European Quality Assurance Register). Denne registrering kan læses som en international blåstempling af den danske akkrediteringsmodel.
Læs mere om EQAR på www.eqar.eu
På europæisk plan er ACE Denmark fuldgyldigt medlem af ENQA (The European Association for Quality Assurance of Higher Education). ENQA er en sammenslutning af europæiske kvalitetssikringsinstitutioner inden for videregående uddannelser.
ENQA samler information, erfaringer og god praksis for kvalitetssikring på området for videregående uddannelse. Denne viden formidles til institutioner der arbejder med kvalitetssikring, såsom ACE Denmark, og til offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelse.
Optagelse i ENQA og EQAR kræver en ekstern akkreditering af et uafhængigt internationalt panel. Download ansøgning og panelets evalueringsrapport i højre kolonne. Akkrediteringsrådet og ACE Denmark er meget tilfredse med evalueringen og betragter den som en international anerkendelse af institutionens metoder og procedurer.
Læs mere om ENQA på www.enqa.eu
Danmark er medlem af det nordiske netværk NOQA (Nordic Quality Assurance Network in Higher Education). NOQA har til formål at skabe rammerne for en åben dialog, sparring og videndeling, bl.a. igennem erfaringsudveksling og etablering af samarbejdsprojekter.
Hvert år initieres et fælles vidensprojekt med deltagere fra alle medlemsorganisationerne.
Læs mere om NOQA på www.noqa.net
ECAs formål er at analysere og formidle viden, baseret på medlemsorganisationernes erfaring og praksis, inden for kvalitetssikring. ACE Denmark har kastet sig ind i arbejdet med to ECA-projekter:
Qrossroads: Projektet Qrossroads (QR) giver bl.a. studerende mulighed for at søge efter information om akkrediterede uddannelser i Europa, fx i forbindelse med udvekslingsophold. ACE Denmark indsamler i øjeblikket data fra danske akkrediterede uddannelser, og forventer at indgå i databasen i løbet af 2011. Læs mere på qrossroads.eu.
Audits og akkreditering af institutioner: Fokuserer er på institutionsakkrediteringer og audits, herunder oplæring og brug af eksperter, kvalitetssikring af internationalisering, akkreditering af private universiteter, og effekten af kvalitetssikring.
Læs mere om ECA på www.ecaconsortium.net
INQAAHE er en verdensomspændende sammenslutning af omkring 200 organisationer, der arbejder i teori og praksis for kvalitetssikring inden for videregående uddannelser.
Netværkets vigtigste formål er at indsamle og formidle information om nuværende teori og praksis i vurdering, forbedring og vedligeholdelse af kvaliteten af de videregående uddannelser.
Læs mere om INQAAHE på www.INQAAHE.org
Daniel Aleksander Kern
Kommunikationskonsulent
Tlf.: 723 18804
Mobil: 22 56 23 75
E-mail: dake@acedenmark.dk