Vores organisation

Hvem er vi?

ACE Denmark arbejder med at sikre kvalitet og relevans af videregående uddannelser. Det gør vi gennem akkreditering af universitetsuddannelser. Vi har samtidig et ønske om at supplere universiteternes eget arbejde med deres interne kvalitetssikring af uddannelserne.

Vi formidler relevant viden om akkreditering og kvalitetssikring. Det sker bl.a. i dialog med universiteterne og andre relevante aktører.

Organisation

Vores organisation består af en direktør og tre enheder med følgende arbejdsopgaver:

Ledelsessekretariatet

  • Koordinererer de andre sekretariaters arbejde
  • Styrer økonomien
  • Håndterer intern og ekstern kommunikation

Det Faglige Sekretariat

  • Forestår akkrediteringer af nye og eksisterende universitetsuddannelser
  • Arbejder med danske og internationale projekter om samarbejde og udvikling
  • Dokumenterer og formidler aktiviteter og resultater

Rådssekretariatet

  • Betjener Akkrediteringsrådet
  • Forbereder Rådets møder
  • Står for rådets kommunikation med operatører
  • Har kontakt til rådets interessenter

Det danske akkrediteringssystem

Der er to operatører i Danmark, som arbejder med akkreditering af videregående uddannelser. Det er ACE Denmark og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

  • ACE Denmark akkrediterer universitetsuddannelser under Uddannelsesministeriet.
  • EVA akkrediterer professionsbachelorer, erhversakademiuddannelser og profilforløb.
  • Det er Akkrediteringsrådet, der træffer afgørelser om akkreditering af alle videregående uddannelser.

Hvad er akkreditering?

Akkreditering er en metode til kvalitetssikring. ACE Denmarks akkrediteringer skal undersøge, om en uddannelses relevans og kvalitet lever op til en række målepunkter inden for følgende kriterier:

  1. Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
  2. Forskningsbaseret uddannelse
  3. Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte
  4. Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse
  5. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen

Kriterierne er fastlagt af Uddannelsesministeriet.

Akkreditering sætter altså en minimumsstandard for uddannelserne, og det sker på et ensartet og sammenligneligt grundlag. Som helhed skal systemet skabe et mere sammenhængende og gennemsigtigt uddannelsesmarked til gavn for både de studerende, arbejdsmarkedet og universiteterne.

Vi akkrediterer bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Når universiteterne søger om akkreditering, skelner vi desuden mellem eksisterende og nye uddannelser.

Lovgivning

ACE Denmark og arbejdet med akkreditering har hjemmel i Akkrediteringsloven, der blev vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget i 2007. Loven beskriver bl.a. ACE Denmarks formål og rådets rolle.

ACE Denmarks formål

"Akkrediteringsinstitutionens formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en faglig vurdering (akkreditering) ud fra centralt fastsatte kriterier for kvalitet af eksisterende og nye uddannelser. Akkrediteringsinstitutionen skal endvidere samle national og international erfaring af betydning for akkreditering." (§1, stk.2)

Akkrediteringsrådets rolle

"Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering. Rådet træffer desuden afgørelse om godkendelse af universitetsuddannelser med den virkning, at uddannelsen omfattes af universitetsloven og opnår tilskud herefter."(§3, stk. 1)

Sidst opdateret 29.10.2012 - kl. 13:14
 

ACE Denmarks ledelse

Anette Dørge Jessen, direktør.

Chef for Det Faglige Sekretariat Steffen Westergård Andersen

Steffen Westergård Andersen, Chef for Det Faglige Sekretariat


Rune Heiberg Hansen

Rune Heiberg Hansen, Chef for Rådssekretariatet

Organisationsdiagram

ACE Denmark organisationsdiagram i PDF

Læs om ACE Denmark

Mere viden...

Find publikationer, links, netværk og mere viden om akkreditering under Viden om...