Om videregående uddannelser

En videregående uddannelse bygger oven på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Der skelnes traditionelt mellem tre grupper af videregående uddannelser:

• Korte videregående uddannelser
• Mellemlange videregående uddannelser
• Lange videregående uddannelser

Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser beskriver, hvilken viden, færdigheder og kompetencer studerende på de forskellige uddannelsesgrupper skal opnå.

En kort videregående uddannelse tager i reglen 2 år. Korte videregående uddannelser omfatter bl.a. erhvervsakademiuddannelser. Korte videregående uddannelser er rettet mod et bestemt erhverv som fx tandplejer, datamatiker, farmakonom, handelsøkonom, laborant og byggetekniker. Korte videregående uddannelser giver adgang til diplomuddannelser.

Mellemlange videregående uddannelser varer mellem 3-4½ år. Uddannelserne er oftest rettet mod et bestemt erhverv, og der indgår et praktikforløb i uddannelsen. Mellemlange videregående uddannelser omfatter bl.a. professionsbacheloruddannelser. Der er mere end 30 professionsbacheloruddannelser inden for sundhed, sprog, pædagogik, teknik, samfundsfag og økonomi. Professionbacheloruddannelser giver adgang til relevante kandidat- og masteruddannelser.

Lange videregående uddannelser omfatter de treårige bacheloruddannelser ved universiteterne, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser. Bachelor- og kandidatuddannelser er i udpræget grad teoretiske, og ph.d.-uddannelser er forskeruddannelser.